Tarteletter med stegte svampe og asparges
Tilbage
Kildeopskrift

Metode

SOVS:
Kog vand, og opløs bouillonen heri.
Kom smør i en gryde, og lad det smelte ved middelhøj varme. Tilsæt melet lidt ad gangen under omrøring, og lad det bage lidt igennem.
Tilsæt bouillon lidt ad gangen under omrøring/piskning - hold evt. lidt tilbage til at justere konsistensen til sidst.
Sovsen må helst ikke blive for tynd, da svampene også kan afgive væde.
Tilsæt fløde/soyaflød og kog sovsen godt igennem.
Smag til med peber og evt. salt og muskat.

SVAMPE:
Rens svampene, og skær dem i skiver – halver dem evt. hvis de er meget store.
Varm en stor pande ved middelhøj varme med lidt olie.
Steg svampene gyldne på alle sider. Giv dem et lille drys salt og peber.

TARTELETTER:
Lun tarteletskallerne i ovnen.
Rens asparges, og skær/knæk den nederste del af. Snit dem i meget tynde skiver.
Vend asparges og de stegte svampe sammen med sovsen. Juster evt. konsistensen med fløde/soyafløde eller bouillon.
Fyld de lune tarteletskaller med svampe-asparges fyldet. Drys med hakket persille.
Nyd vegetar-tarteletter med stegte svampe og asparges med det samme.